© 2019 af Maja Gunhild Joensen

Det siger mine tidligere klienter

Kvinde og Fysioterapeut Nanna Krukow, 42 år:

 

"Kvindekraft forløbet med Maja, indeholder mange vigtige budskaber til kvinder i alle aldre og livsfaser. Det har været en øjenåbner for mig, hvor givende det er at planlægge begivenheder og aktiviteter, med hensyntagen til min månedlige cyklus. Ved at være bevidst omkring mine forskelligartede behov i de forskellige faser, oplever jeg større overskud og forebygger at presse mig selv unødigt. Maja har en megen jordbunden, behagelig og kompetent måde at undervise på. Og vigtigst af alt, så er hun nærværende og tilstede som kvinde, sammen med os andre kvinder. Dette skaber samhørighed, ligeværdighed og tryghed omkring processen.

Kvindekraft forløbet inddrager kroppen, igennem dans og psykomotoriske øvelser. Det er en klar fordel, at man kommer ud af hovedet og ned i kroppen og mærker hvad den fortæller en. Kroppen indeholder nøglen til nærvær, da den altid er tilstede i nuet. Det er kun tankerne der er i fortid eller fremtid. Ved at inddrage kroppen, giver Maja mulighed for, at man på en meget håndgribelig måde, mærker sine behov og grænser. Hun skaber derved en tryg ramme, hvor det er muligt at øve sig i at mærke kroppens egen visdom."

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now