Den indre rejse - Om at mærke sin intuition gennem nærvær.

Opdateret: 14. maj 2019

Jeg har været på rejse i weekenden, i form af et kursus.


Min opdagelse var hvor vigtigt det er, at mærke mit(sit) inderste og leve ud fra det.

Endnu en start...

Jeg har ville skrive i denne blog i flere måneder, men der er noget, som har holdt mig tilbage. Jeg har ikke ville indse, hvad jeg ville med denne blog. Det ved jeg stadig ikke, men det skal ikke holde mig tilbage længere.


En ting jeg ved er er, at jeg elsker at skrive. Ord har betydning for mig.


Jeg skriver det her for mig selv, for at udtrykke hvad der befinder sig i mig. En del af mig håber også, at du kan få noget ud af det.


Dette er (endnu) en start på at lytte til mit indre og følge det.

Det er ikke altid nemt, men det er altid væsentligt...

At mærke efter i sin krop, psyke og sjæl er ikke altid nemt. Det er en proces, der skal have tid og plads.


Som børn er vi i kontakt med vores inderste kerne. Ofte sker der, senere i livet det, at vi skal passe ind i nogle rammer, får formaninger og dag for dag forsvinder denne indre kontakt.


På en måde kunne man jo sige "ja ja - men så er det vel heller ikke vigtigere". Men det er vigtigt. For hvis vi hver dag går imod vores indre fornemmelser, drømme og håb, forsvinder det der tæller. Vi kan ikke mærke glæden, sorgen, lykken og meningen med vores liv. Min erfaring er, når jeg lukker af for min essens, så bliver jeg syg, spænder i kroppen og jeg mærker et ubehag indeni. Det føles som om jeg gør vold mod mig selv.

Hvordan gør man så..?

Når man stopper sig selv fra, at mærke kan det være svært at komme tilbage på sporet. Jeg ved ikke om jeg har svaret, men det vil jeg undersøge i denne blog. Der er mange måder at mærke sig selv på; kroppen, naturen, mad, kunst. Det væsentligste er dog, uanset hvad, nærvær.


Nærvær nu og her.


Jeg glæder mig til, at se hvor disse refleksioner, viden og fornemmelser ender.

Den indre rejse


11 visninger

© 2019 af Maja Gunhild Joensen

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now